Hvor mange dagpenge kan jeg få og hvor længe?

Opfylder du betingelserne for at få dagpenge, har du ret til dagpenge i op til to år inden for en periode på tre år.

Din dagpengeret gøres op i timer – det vil sige, at dagpengeretten på to år svarer til 3.848 timer, hvis du er fuldtidsforsikret og 3.120 timer, hvis du er deltidsforsikret.

Dagpengene udbetales for en kalendermåned ad gangen. Det svarer til 160,33 timer som fuldtidsforsikret og 130 timer som deltidsforsikret.

Du bruger af din dagpengeret med de timer, som du får udbetalt.

Din dagpengeret gælder i tre år – svarende til 36 måneder. Den kaldes referenceperioden. Når din referenceperiode er slut, mister du retten til dagpenge, uanset om du ikke har brugt alle timerne.

Du bruger også af din dagpengeret, hvis du er i job med løntilskud, er sygemeldt i op til seks uger eller modtager feriedagpenge.

Reglen om afkortning af dagpengeretten betyder, at hvis du melder dig ledig og får ret til dagpenge, skal vi se, om du har været ledig før.

Hvis du i løbet af de seneste otte år har modtaget dagpenge i samlet set fire år, vil du ikke få en fuld dagpengeret.

I stedet for to års dagpengeret (3.848 timer) vil du kun få et år og 11 måneders dagpengeret (3.688 timer). Det betyder, at din dagpengeret i udgangspunktet vil ophøre en måned tidligere.

Har du brugt alle timerne af din dagpengeret, eller er du nået frem til slutningen af din referenceperiode, mister du retten til dagpenge.

Læs mere: Ophør af ydelser

Har du haft arbejdstimer parallelt med at du har modtaget dagpenge, har vi registreret disse på en beskæftigelseskonto.

Når din dagpengeret slutter, kan du vælge, om du vil bruge af dine timer på beskæftigelseskontoen til at forlænge din dagpengeret med, eller om du vil spare dem sammen til en ny dagpengeret.

Har du timer på beskæftigelseskontoen, skal du have haft mindst 1.924 timers arbejde indenfor tre år som fuldtidsforsikret eller 1.258 timer som deltidsforsikret for at få en ny dagpengeret. Vi kan dog ikke tælle timer med, som du har haft før du fik den dagpengeret, som nu er ophørt.

Læs mere: Genoptjening af dagpenge: Har du brugt opbrugt din dagpengeret

Har du ikke haft timer på din beskæftigelseskonto, får du en ny dagpengeret, når du har haft en indkomst på 263.232 (i 2024) som fuldtidsforsikret og 175.488 kroner. som deltidsforsikret. Indkomsten skal være indberettet af din arbejdsgiver til indkomstregistret.

Derudover skal du være opmærksom på, at der er et loft for, hvor meget indkomst du må tælle med hver måned.

Er du fuldtidsforsikret må du højest tælle 21.936 kroner med pr. måned og som deltidsforsikret 14.624 kroner pr. måned.

Du vil derfor være mindst et år om at optjene en ny dagpengeret.

Hvis du ikke har ret til en ny dagpengeret eller til forlængelse af din dagpengeret, kan du have andre muligheder.

Læs mere: Ophør af ydelser

Du får beregnet en dagpengesats, når du får en dagpengeret.

Satsen bliver kun beregnet på ny, hvis du får en ny dagpengeret.

Satsen beregnes som hovedregel på grundlag af de 12 måneder du har haft med højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder.

Du får 90% af den gennemsnitlige lønindtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Den højeste dagpengesats er på 20.359 kroner (i 2024) pr. måned før skat, hvis du er fuldtidsforsikret og 13.573 kroner før skat som deltidsforsikret.

For at få den højeste dagpengesats skal din løn før skat udgøre mindst 24.590 kroner i gennemsnit over 12 måneder som fuldtidsforsikret og mindst 16.395 kroner som deltidsforsikret.

Du kan evt. få et tillæg , så du stiger fra 20.359 kroner til 24.199 kroner i de første 3 måneders ledighed. 

Forudsætningen for at få de tre måneders højere dagpengesats er:

• at du har været medlem af en a-kasse i mindst 4 år – uden pauser.
• at du har haft 2 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år. Det vil sige, at du skal have tjent 263.232 kroner pr år i 2 år - inden for de seneste 3 år. Vær opmærksom på, at du kun må medregne 21.936 kroner af din indtægt pr måned.
• at du kan få beregnet den maksimale dagpengesats
• din indplaceringsdato skal være 1. maj eller senere. Hvis din indplaceringsdato ligger før den 1. maj 2023, får du ikke ret til den højere sats. (Første gang du skal have dagpenge, bliver du indplaceret i en dagpengeperiode. Din indplaceringsdato vil altid være defineret som den 1. i den måned, du melder dig ledig i.)

På trods af muligheden for en højere sats, kan din dagpengesats stadig højst udgøre 90 procent af din tidligere indkomst.

Beskæftigelsestillægget gælder ikke ved udbetaling af feriedagpenge, sygedagpenge og dagpenge udbetalt af et andet EØS-land. Til gengæld forbruger disse ydelser ikke af beskæftigelsestillægget, det vil sige de tre måneder med den højere sats.

Som nyuddannet får du dagpenge med en særlig dimittendsats. Satsen er afhængig af, om du er under eller over 30 år - og om du har forsørgelsespligt overfor et eller flere børn.

Dimittend under 30 år
Satsen er 14.557 kroner  i de første 3 måneders ledighed (481 timer). Derefter nedsættes satsen til 10.011 kroner før skat efter tre måneders ledighed (efter 481 timers ledighed uanset hvornår det sker på måneden).

Du har mulighed for at få beregnet en ny dagpengesats, hvis du har haft arbejde, efter du dimitterede.

Det er et krav, at du har haft mindst tre måneders arbejde indenfor seks måneder, efter du fik ret til dagpenge. Det er ikke et krav, at det er tre måneders sammenhængende arbejde.

Beregningen sker kun, hvis din sats bliver højere.

For at få den højeste dagpengesats skal din løn før skat udgøre mindst 24.590 kroner i gennemsnit i de tre måneder som fuldtidsforsikret og mindst 16.395 kroner som deltidsforsikret.

Dimittend over 30 år
Satsen for dimittender over 30 år 14.557 kroner i de 3 første ledighedsmåneder (481 timer). Derefter bliver satsen sat ned til 12.645 kroner (efter 481 timers ledighed uanset hvornår det sker på måneden).

Du har mulighed for at få beregnet en ny dagpengesats, hvis du har haft arbejde, efter du dimitterede.

Det er et krav, at du har haft mindst tre måneders arbejde indenfor seks måneder, efter du fik ret til dagpenge. Det er ikke et krav, at det er tre måneders sammenhængende arbejde.

Beregningen sker kun, hvis din sats bliver højere.

For at få den højeste dagpengesats skal din løn før skat udgøre mindst 24.590 kroner i gennemsnit i de tre måneder som fuldtidsforsikret og mindst 16.395 kroner som deltidsforsikret.
 

Dimittend med forsørgerpligt
Satsen er 16.694 kroner før skat.

Du har mulighed for at få beregnet en ny dagpengesats, hvis du har haft arbejde, efter du dimitterede.

Det er et krav, at du har haft mindst tre måneders arbejde indenfor seks måneder, efter du fik ret til dagpenge. Det er ikke et krav, at det er tre måneders sammenhængende arbejde.

Beregningen sker kun, hvis din sats bliver højere.

For at få den højeste dagpengesats skal din løn før skat udgøre mindst 24.590 kroner i gennemsnit i de tre måneder som fuldtidsforsikret og mindst 16.395 kroner som deltidsforsikret.

Fra 1. maj 2023 skal dimittender opfylde et sprogkrav. Sprogkravet skal være opfyldt på tidspunktet for udbetalingen af dagpenge som nyuddannet. Det vil sige, at den nyuddannede skal have bestået Dansk 2 eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau.

Omgå sprogkravet med tilknytningskravet
Du kan blive undtaget fra sprogkravet, hvis du har mindst 600 timers beskæftigelse som fuldtidsforsikret eller 400 timer som deltidsforsikret inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen.

Du får beregnet en dagpengesats, når du får en dagpengeret.

Du vælger de to år med det højeste overskud inden for de seneste fem afsluttede indkomstår for ud for din ledighed. Vi bruger ikke indkomstår med underskud.

Overskuddet i de valgte indkomstår divideres med 12 måneder. Herefter beregnes på de 12 måneder med højest indtægt.

Har du kun drevet virksomhed i ét afsluttet indkomstår eller har du kun ét år med overskud, divideres det ene år med 24 måneder. Herefter beregnes på de 12 måneder.

Satsen opgøres som 90% af en måneds beregningsgrundlag – fratrukket AMBI på 8% - og kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb.

Læs mere: Hvor meget kan jeg få i dagpenge?

Du kan normalt få dagpenge fra din første ledighedsdag, men ofte skal din arbejdsgiver betale for dine to første ledige dage. Det kaldes G-dage.

Læs mere: G-dage: Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Hvis du har et opsigelsesvarsel, hvor du har krav på løn fra din arbejdsgiver, er du først ledig, efter opsigelsesvarslet udløber. Det gælder også, selvom du er fritstillet i din opsigelsesperiode.

Grunden til, at du bliver ledig, kan have betydning for din dagpengeret. Det er fx meget afgørende, om du selv har været skyld i din ledighed eller ej. 

Læs mere: Karantæne

Hvis du siger op, fordi du har fået et andet arbejde, kan du ikke få dagpenge i den mellemliggende periode. Du kan altså ikke få dagpenge i overgangsperioden fra det ene job til det andet.

Du kan heller ikke få dagpenge i en overgangsperiode, hvis du siger op for at:

• begynde på en uddannelse
• starte selvstændig virksomhed
• overgå til efterløn
• rejse til udlandet
• flytte på grund af din ægtefælle eller partner. Fx hvis din ægtefælle får arbejde i en anden by, begynder på en længerevarende uddannelse eller starter/flytter en selvstændig virksomhed til et andet sted end der, hvor I har boet hidtil.

Dette gælder også, hvis du stopper i et aktiveringstilbud for at flytte med din ægtefælle eller partner. 

For at få udbetalt dagpenge skal du udfylde et dagpengekort.

Læs mere: Ydelseskort og udbetaling af ydelser